Denne her uge har nok været den letteste uge i hele mit liv. Lettere end selv børnehaven. Jeg mener det, den har været så latterlig let, at det har været helt absurd. Jeg er kommet i skole, har haft to moduler. To, og så er jeg bare taget hjem igen. Og alligevel pjækkede jeg fra skole onsdag. "Hvorfor i alverden havde jeg behov for det?" spørger jeg mig selv, og jeg synes ikke at komme frem til noget fornuftigt svar. Jeg har det så nemt, og alligevel tager jeg ikke i skole. Mit fravær er højt, alt for højt, så det er ikke bare fordi jeg har masser af fravær og trække på.
På mandag, i morgen, tager jeg heller ikke i skole. Jeg har ét modul. Det ville være så let. Men jeg har skam fundet svaret. Jeg er doven. Jeg er så luddoven at det burde være løgn. Jeg er ét af de mest dovne mennesker jeg kender, og det er faktisk lidt pinligt at indrømme. Se, hvis jeg nu bare tog mig sammen og sagde: "det her er min uddannelse, min fremtid, jeg må gøre noget ved det!" ville det hele garanteret fungere helt fornuftigt, men sådan er jeg bare ikke. Det er ikke så lidt af en skam. Jeg burde virkelig tage mig sammen. Jeg tror, jeg vil undersøge muligheder for hvordan jeg kan ryste denne dovenskab af mig. Jeg finder næppe noget, for jeg ender sikkert med at være for doven til at undersøge det, meeen.. jeg kan jo altid prøve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar